Videregående kursus (Advance Open Water Diving)
Videregående kursus (Advance Open Water Diving – AOWD) giver dig mulighed for under trygge rammer, at videre udvikle dine færdigheder/kundskaber som fritidsdykker. Du må efter at have taget dette kursus, dykke til max 30 meter.

Kursusset indeholder 5 dyk, hvor af de to er obligatoriske og skal være et navigations-dyk, samt et dybde-dyk, de øvrige 3 dyk vælges i samråd med instruktøren.

Kravene/forudsætningerne til et videregående kursus:
• Du skal have tage et OWD-certifikat.
• Du skal udfylde en PADI helbredserklæring.
• Du skal udfylde en PADIs regler for sikker dykning.

Hvordan foregår et videregående kursus:
Kurset er opdelt i 2 faser;
1. fase - teorilæsning er et selvstudie, hvor du ved tilmeldingen får udleveret manualen, som du læser igennem i dit eget tempo. Du løser de opgaver der er i manualen (dansk udgave), som gennemgås med instruktøren om fredagen inden weekenden, vi mødes kl. 19.00 i teorilokalet.
2. fase – åbent vands øvelserne er opdelt i 5 enkelte moduler/dyk, som gennemføres over en weekend.
Vi mødes kl. 09.00 begge dage ved teorilokalet, finder vor udstyr frem og køre til stedet, hvor vi skal dykke denne dag. Vi vil begge dage være færdig kl. 17.00.

En typisk forløb på et grundkursus vil være som følgende:
Fredagen – gennemgå de skriftlige opgaver, samt f.eks. gennemføre et nat-dyk.
Lørdagen – gennemføre et navigations-dyk, samt f.eks. et søg & hæv dyk.
Søndagen – gennemføre et dybde-dyk, samt f.eks. et strøm- eller et båd-dyk.

Pris & hvilke muligheder har jeg så bagefter:
Et videregående kursus (Advance Open Water Diving - AOWD) koster 2.695,00 kr., inkl. leje af udstyr & båd med 2 dyk, certifikat, manual.
Depositum på kr. 1.000 kr. betales ved tilmelding og restbeløbet på 1.695,00 kr. betales inden kursusset start.

Et certifikat fra et videregående kursus giver dig muligheden for at tage syd på, leje udstyr og dykke ned til de tropiske fisk, dog er max dybde 30 m.
Det giver dig også muligheden for, at du tager det næste skridt på dykkervejen, til RESCUE DIVER eller taget et af SPECIALTIES kurserne, som f.eks. is-dyk.